Sådan kommer du igang med træningen.
 
Du er altid velkommen til at komme ind i klubben og få en snak med os.
 
Til at begynde med kan du træne i almindeligt sportstøj - noget du bevæger dig godt i. Helst noget med lange bukseben og lange ærmer, og helst uden lynlåse og snore i halsen.

Inden længe bør du dog anskaffe dig en Ju-Jutsu gi. Spørg din træner til råds om, hvilken gi der vil være passende, og få information om din mulighed for at få rabat i 'Nippon Sport'.

Under træningen har vi bare fødder, og der er en del fysisk kontakt med træningskammeraterne - derfor er det særligt vigtigt, at du møder op ren og med rent tøj. Tjek altid om dine negle er rene og korte - og om fødderne lige skal have en gang under bruseren inden træningen.

Fra og til omklædning er det fornuftigt at benytte indendørs sko.
Det er en god idé at medbringe en drikkedunk, da du sikkert får brug for en tår vand i løbet af træningen.
  
 

Hold i dag

Instagram