I weekenden den 21-23. august 2015 deltog jeg i det årlige Bundesseminar for politi, told og fængselsvæsen i Tyskland. Det var det tyske ju-jutsu forbund (DJJV) som var vært for kurset og det var 11. gang at det blev afholdt. Der var deltagere fra Tyskland, Litauen, Østrig, Schweiz og Danmark.

 

Kurset blev afholdt på et underbringelsessted for Bundespolizei og der var 330 deltagere som alle var indkvarteret på stedet. Selvom det var selvforsvars kursus så var der ingen gier medbragt, idet al undervisning og træning foregik i uniform med føringsmiddel med pistol, håndjern og hvad man ellers brugte i daglig tjeneste.

 

Instruktørstaben var en blanding kampsportsfolk med forskellige baggrunde f.eks. ju-jutsu, Systema, CQC, Kapap, Krav Maga. Udgangspunktet var at alle var politifolk som var aktive og instruktører ved deres daglige enheder.

 

Jeg deltog i sidst i kurset i 2013 og havde store forventninger til kurset i år. I begyndelsen af foråret skrev jeg til Jörg Schmidt som er ”tovholder” på kurset og forespurgte om indbydelsen. Endvidere kom jeg til at foreslå noget specifik træning hvor i jeg kort nævnte min politi- og ju-jutsu baggrund. Dette bevirkede at han forespurgte om jeg kunne stå for noget undervisning på seminaret.

Jeg tænkte at det ville blive en udfordring idet mit tyske sprog ikke er særligt godt, men samtidigt tænkte jeg at nogle gange må man komme ud af sin komfort zone og ramme zonen for nærmeste udvikling for at udvikle sig.

 

Jeg ankom til seminaret om fredagen den 21/8, hvor der var hængt lister op med antal deltagere pr. undervisning. Jeg havde oplyst at jeg kunne have 25 personer til min undervisning og der var allerede 14 som havde skrevet sig på mit pas som omhandlede ”Fight on the ground and get up”. Undervisningen skulle foregå lørdag eftermiddag.

 

Klokken 15.00 lørdag eftermiddag og jeg skulle undervise. Der kom flere og flere ind ad døren til dojoen som er tilknyttet stedet. Jeg kunne mærke at spændingen i min krop steg og jeg havde fornemmelsen af, at jeg skulle ind og præstere ligesom da jeg var på landsholdet og skulle ind og kæmpe en kamp som kunne blive tæt.

Der var omkring 30 deltagere til mit pas og jeg begyndte med at sige at jeg håbede at deres engelsk var bedre end mit tyske, hvorefter jeg fortsatte på engelsk. Der var en super energi og atmosfære i dojoen. Alle var glade, ingen skader og god feed back på min undervisning.

 

Jeg mener som erfaren ju-jutsu udøver / instruktør / lærer er det vigtigt at man til enhver tid udfordre sig selv og mærker følelsen af at man ikke er helt i sin komfort zone således at man kan udvikle sig igennem sit budoliv.

Om søndagen sluttede kurset herefter gik turen mod Danmark med nye gode kontakter til tyske kollegaer, en masse selvforsvarsmæssig inspiration som både kan bruges på mit arbejde men også i klubben.

 

 

Kent Hielscher

Instruktør